Denne side er sponsoreret af Prima Rejser • Østergade 38 • DK-4970 Rødby. Telefon +45 54 60 28 98 • www.prima-rejser.dk

Seværdigheder i Prag

Prag er med sine mere end 500 tinder og tårne, Petrinhøjens grønne områder, Vltavafloden og de smukke gamle huse som en nostalgisk drøm at vandre igennem.

Mens mange af Europas hovedstæder blev bombet under Anden Verdenskrig, slap Prag næsten helt for ødelæggelse.

Vi har samlet nogle af de mest besøgte seværdigheder på disse sider. Klik på fanebladene overfor.

Prags borg

Prags borg har gennem mere end tusind år været hjemsted for statsoverhoveder: Bøhmiske konger, tysk-romerske kejsere, tjekkoslovakiske præsidenter og senest Tjekkiets præsidenter. En lang række afgørende begivenheder i disse nationers historie har fundet sted på borgen, der derfor er central i Østeuropas historie. 

Borgen daterer sig mindst tilbage til omkring 870, hvorfra den første murede bygning stammer. Det var prins Bořivoj 1., der flyttede sin bolig til området og opførte en kirke til Jomfru Maria, der for længst er væk. Det tidligste bygningsværker, der stadig eksisterer, er Sankt Georgskirken fra starten af det 10. århundrede. Bøhmens første kloster blev opført i klosteret, og en basilika tilegnet Sankt Vitus fra 1096 erstattede en ældre rundkirke tilegnet samme helgen.

I det 12. århundrede blev der opført et romansk palads på borgområdet, men den blev erstattet i det 14. århundrede under Karl 4. af et slot i gotisk stil. Karl var meget initiativrig og påbegyndte også opførelsen af den nuværende domkirke, Sankt Vitus-katedralen (Katedrála svatého Víta), til erstatning af Sankt Vitus-basilikaen samt forstærkede borgens befæstning. Karls søn, Václav 4., flyttede imidlertid residens til et nyt kongeslot i Staré Město, så borgen i en længere periode ikke var beboet. Kong Vladislav Jagiellon gav i 1485 startskuddet til nyt liv på borgen ved at påbegynde en restauration af paladset i borgen. I den forbindelse blev den store Vladislav-sal i det gamle kongeslot opført, oprindeligt med henblik på afholdelse af indendørs ridderturneringer. Også to nye forsvarstårne blev tilføjet på borgens nordside.

I 1541 blev store dele af borgen ødelagt af en brand, men i den følgende tid blev nye bygninger opført. Ferdinand 1. lod sommerslottet Belvedere opføre til sin hustru Anne, og en af hans efterfølgere, Rudolf 2., flyttede det tysk-romerske riges hovedstad fra Wien til Prag med borgen som centrum. Rudolf var meget kunst- og videnskabsinteresseret, og han tiltrak en række personligheder fra hele Europa, blandt andet Tycho Brahe og Johannes Kepler. Kongeslottets nordlige fløj med den spanske hall blev grundlagt af Rudolf for at huse hans skattede kunstsamling.

I 1618 fandt den anden såkaldte udsmidning sted, da protestantiske adelsmænd gjorde oprør mod de katolske habsburgere. De trængte ind på borgen og kastede kejserens statholdere og en sekretær ud ad vinduet. Ofrene reddede livet, da de landede i en bunke affald, men episoden blev optakten til trediveårskrigen og afsluttede Bøhmens selvstændighed. Under krigen skete der store skader på borgen, og mange af Rudolfs kunstgenstande blev stjålet af svenske krigsmænd. I en årrække herefter forfaldt borgområdet, og fattige folk fik tilladelse til at bygge småhuse bag murene.

Borgen blev standsmæssigt genopbygget i starten af det 18. århundrede på foranledning af dronning Maria Theresia af Østrig, og derfor er slottet udadtil præget af den på den tid herskende nyklassicistiske stil. Slottet havde ikke den store politiske betydning i de følgende par århundreder, før det blev regeringssæde i 1918 ved Tjekkoslovakiets selvstændighed. I den forbindelse blev der foretaget en del renoveringer af blandt andet haverne. Under den nazistiske besættelse under anden verdenskrig fungerede borgen som hovedkvarter for rigsprotektor Reinhard Heydrich. Efter krigen, hvor kommunisterne overtog magten, blev borgen igen centrum for Tjekkoslovakiets regering. Efter fløjlsrevolutionen og landets opdeling fortsatte borgen som sæde for Tjekkiets præsident.

Kilde: Wikipedia

Malá Strana

Malá Strana er navnet på et af Prags ældste kvarterer. Navnet betyder "Lillesiden" og blev oprindeligt brugt som kortform for "Menší město pražské", "Prags lilleby". Navnet er nu om stunder kvarterets officielle navn. Kvarteret ligger på lige neden for Prags borg.

I 1257 blev området neden for borgen samlet som en administrativ enhed under Ottokar 2. af Bøhmen med privilegier som kongeby. Ottokar indbød en række tyskere til byen, og en stor del af disse bosatte sig i Malá Strana. Derfor blev Malá Strana op gennem middelalderen det område af byen, hvor flest etniske tyskere boede. Der fandtes også en række store paladser tilhørende adelen, mens borgerskabet og de bøhmiske tjekker primært boede på østsiden af Vltava.

Den daværende bys centrum var markedspladsen, der nu kendes som Malostranské náměstí. Karlsbroen blev opført under Karl den Store og forbinder Malá Strana med Stare Mesto på flodens østside. I det 16. århundrede blev bydelen ramt af både storbrand og krigsødelæggelser, men i barokken blomstrede den igen. Blandt de bygninger, der blev opført i den periode, kan nævnes Kostel sv. Mikuláš (Skt. Nikolaj-kirken) på Malostranské náměstí samt Valdštejnský palác (Waldstein-paladset) med dens tilhørende park.

Den østlige del af Malá Strana mod Vltava er Kampa, der er en kunstig ø. Allerede i 1489 blev der gravet kanaler rundt om området, der derved blev til en ø. Ideen var at gøre det muligt at drive en række vandmøller. På grund af disse kanaler og huse bygget helt op til kanalerne kaldes denne del også "Prags Venedig".

Området er præget af en række kirker, hvoraf den måske mest kendte er Karmelitská (Maria-sejr-kirken), hvor man finder Prags Jesusbarn, en voksdukke, der gennem århundreder har tiltrukket pilgrimme, der mente, at figuren kunne udvirke mirakler.

Forfatteren Jan Neruda er født i kvarteret, og efter ham er gaden Nerudova opkaldt. Gaden huser en række gamle værtshuse. Desuden findes Petřínská rozhledna (Petřín-tårnet), et tårn hvis lighed med Eiffeltårnet er slående. Tårnet er 60 m højt og placeret på Petřín-højen i kvarterets sydvestlige del. Fra tårnet er der på skyfrie dage fin udsigt over store dele af Prag.

Den (vest)tyske ambassade i Prag befinder sig også i kvarteret, og den var i 1989 mål for tusindvis af østtyske flygtninge, der håbede på at få adgang til Vesttyskland i perioden umiddelbart inden Berlinmurens fald.

Karlsbroen

Karlsbroen (tjekkisk: Karlův most) er den mest kendte bro over Vltava i Prags centrum. Den nuværende bro stod færdig i starten af det 15. århundrede og var til midten af det 19. århundrede den klart mest vigtige forbindelse mellem Prags borg på vestsiden af floden og Staré Město (Den Gamle By) på østsiden.

Broen hed oprindeligt Stenbroen (Kamenný most) eller Pragbroen (Pražský most), men den fik officielt sit nuværende navn, opkaldt efter grundlæggeren, Karl 4., i 1870.

Broen er 516 meter lang og næsten 10 meter bred. Den har 16 hvælvinger og beskyttes af tre tårne, heraf to på vestsiden og en på østsiden.

Broens rækværk på begge sider er prydet af en samling på 30 statuer og skulpturer, for størstedelens vedkommende udført i barokstilen og opstillet omkring år 1700. Værkerne afbilder helgener og skytshelgener, der blev æret på den tid. Siden 1965 er statuer og skulpturer systematisk udskiftet med replika, og originalerne er i stedet udstillet på Nationalmuseet.

Oprindeligt lå der på stedet en romansk bro, der stammede fra omkring 1170, men den blev ødelagt ved en oversvømmelse i 1342. Den driftige Karl 4. var kejser på det tidspunkt, og han fik hjælp af astrologer og numerologer til at finde det præcise tidspunkt for nedlæggelsen af grundstenen til den nye bro. Dette skete 9. juli 1357 kl. 5.31 med Karls personlige deltagelse. Broen blev tegnet af den tyske arkitekt Peter Parler, og den blev opført med bøhmiske sandsten. Byggeriet blev først færdig i begyndelsen af det 15. århundrede, og da den blev taget i brug, blev der afkrævet bropenge for passage - penge, der blev anvendt til vedligeholdelse af broen.

I århundrederne siden har broen været ude for adskillige ødelæggelser og skueplads for mange historiske begivenheder. En oversvømmelse i 1432 beskadigede tre af pillerne, mens en af hvælvingerne i 1496 brød helt sammen som følge af, at en af pillerne var blevet undermineret af vand (reparationerne var afsluttet i 1503). I 1621 efter slaget ved Det Hvide Bjerg blev 27 modstandere af Habsburg-styret halshugget, og deres hoveder blev hængt op på tårnet på østsiden til skræk og advarsel for tjekkiske oprørere. Ved slutningen på trediveårskrigen i 1648, da svenske tropper besatte flodens vestbred, fandt nogle af de hårdeste kampe sted på broen, idet svenskerne søgte at indtage østbredden. Under disse kampe blev østtårnet stærkt beskadiget, og bagefter måtte alle resterne af de gotiske dekorationer fjernes.

I slutningen af det 17. og starten af det 18. århundrede fik broen det nu kendte udseende med en række barokstatuer opsat på pillerne. Under en omfattende oversvømmelse i 1784 blev fem piller stærkt beskadiget, og selv om hvælvingerne ikke brød sammen, måtte trafikken på broen i stort omfang begrænses i et stykke tid.

Den oprindelige trappe til Kampaøen blev i 1844 erstattet af en ny. Det følgende år truede endnu en oversvømmelse, men broen slap uden større skader. Under revolutionsforsøgene i 1848 slap broen relativt ubeskadiget fra kanonaden, men nogle af statuerne blev ødelagt. I 1866 blev der opsat gasdrevet belysning (senere afløst af elektricitet), og i 1870'erne indledtes for første gang regelmæssig offentlig transport (omnibus) over broen, der i samme periode officielt fik det nuværende navn. I perioden 1874-83 gennemgik broen en grundig renovering, men i september 1890 ramte endnu en voldsom oversvømmelse byen og medførte omfattende skader på Karlsbroen. Ødelæggelserne skyldtes store mængder tømmer og andre flydende materialer, der blev opfanget af broens piller og efterhånden skabte så stort et pres på broen, at tre hvælvinger og to piller brød sammen, og andre blev delvist skadet. Reparationerne tog to år.

I starten af det 20. århundrede steg trafikken på broen betydeligt. I 1905 blev den hestetrukne sporvogn afløst af elektrisk sporvogn og tre år senere af busser. En omfattende renovering af broen blev gennemført i perioden 1965-78 i et samarbejde mellem forskellige videnskabelige og kulturelle institutioner. Pillernes stabilitet blev genoprettet, alle ødelagte sten blev udskiftet, asfaltlaget blev fjernet, og broen blev lukket for al kørende trafik.

I løbet af 1990'erne blev der rejst kritik af den seneste renovering, og en ny blev foreslået. Efter en del diskussion blev det konkluderet, at selv om den seneste renovering ikke var perfekt, var der ikke behov for et større indgreb. Efter oversvømmelserne i Centraleuropa 2002, der ganske vist ikke forårsagede større skader på Karlsbroen, blev det besluttet at reparere og stabilisere de to piller, der som de eneste ikke var blevet repareret efter 1890. Oversvømmelserne øgede opbakningen bag en generel renovering af broen, og en med start i 2005 gik renoveringen i gang med planlagt afslutning i 2007. Renoveringen har ikke krævet lukning af broen.

Den Gamle By

Den Gamle By - Staré Město fik byprivilegier cirka 1230 som den første af de oprindelige byer, der udgør det nuværende Prag. Den er beliggende på østbreden af Vltava grænsende op til Nové Město mod syd og øst samt Josefov mod nord. I bydelen findes en række af Prags turistattraktioner samt et myldrende forretningsliv.

De tidligste arkæologiske fund, der har vist tegn på bebyggelse på området, stammer fra det 9. århundrede. Der har tilsyneladende været en markedsplads på flodbreden, som er beskrevet fra cirka år 1100 som et ugentlig begivenhed. Fra samme periode er det også kendt, at en større militærforlægning har haft hjemsted i området. Handelen gjorder købmændene velhavende, og kong Václav 1. gav området byprivilegier omkring 1230. Samtidige beskrivelser fortæller om en bymur med 13 porte samt en solidt værn mod floden, som effektivt holdt fjender væk.

I det 14. århundrede havde området stor økonomisk fremgang under Karl den Store, der også grundlagde Nové Město, hvorefter de eksisterende voldgrave og mure kunne sløjfes. I det 15. århundrede boede kongen en overgang ikke på Prags borg, men i stedet på et slot i nærheden af Náměstí Republiky i Staré Město.

I forbindelse med, at kongen boede i bydelen, var der en livlig trafik frem og tilbage til borgen, der stadig var et magtcentrum. Derfor blev den såkaldte "Kongevej" fra slottet tværs gennem Staré Město til Karlsbroen den vigtigste færdselsåre, og en række seværdigheder kan findes i tilknytning hertil.
Staroměstské náměstí ved nattetide
Staroměstské náměstí ved nattetide

Særligt kendt er pladsen Staroměstské náměstí, som blandt andet omkranses af rådhuset, Goltz-Kinský Paladset (en del af Nationalgalleriet) og Týn-kirken. Pladsen på 9.000 m² har været midtpunkt for en række markante begivenheder i byens historie.

Ved den østlige ende af Kongevejen på Náměstí Republiky findes en af byens mest kendte eksempler på et byggeri i jugendstilen i form af borgerhuset Obecní dům samt det gotiske krudttårn, der var en del af den oprindelige bymur. På vejen Celetna mellem de to pladser findes et fint eksempel på kubisme i form af Huset med den sorte Madonna fra 1912.

På Kongevejen mod Karsbroen kan man se Klementinum, der er byens næststørste bygningsværk efter borgen, og som blev opført af jesuitter. Den er nu om dage statsbibliotek under Prags Universitet. Lige før Karlsbroen findes Smetanamuseet.

I store dele af bydelen kan man finde ældgamle beværtninger og restauranter, typisk i kælderniveau, og der findes også mange butikker samt en lang række gadehandlende, ikke mindst langs Kongevejen.

Den Nye By

Den Nye By - Nové Město ligger i en halvbue øst og syd for Staré Město ("Den Gamle By"). Mod syd støder den op til en anden tidligere selvstændig by, Vyšehrad, fulgt af, mod sydøst og videre opad, bydelene Vinohrady og Žižkov.

Nové Město blev grundlagt af Karl 4. i 1348, hvor Den Gamle By var vokset til bristepunktet inden for de volde, der omkransede den. Karl anlagde derfor Den Nye By (som indtil 1784 havde selvstændige byprivilegier) på et areal uden for voldene. Der var afsat tre gange så meget plads til Nové Město som til Staré Město, og Karl, der på det tidspunkt endnu blot var bøhmisk konge, flyttede sin residens fra Prags borg til et nyt slot i Nové Město tæt på overgangen til Staré Město. Den Nye By blev omkranset af en ny bymur, som Karl lagde grundstenen til 26. maj 1348. Denne mur var højt prioriteret som beskyttelse af de to byer og stod færdig allerede efter to år.

Efterhånden voksede også Nové Město sig stor, og da Prag formelt blev til én by i 1784, bidrog Nové Město betydeligt til dens størrelse. Bydelen har været ramt af ødelæggelser i form af krig og storbrande, så der er ikke mange minder tilbage fra den oprindelige by. Men senere opgangstider har givet byen en række markante nyere bygningsværker.

Blandt de få tidlige bygninger er Det Nye Rådhus, der blev opført i den nye bydel, og her fandt den første udsmidning af byrådet sted i 1419. Blandt andre begivenheder i bydelen kan nævnes en række store demonstrationer på Václavské náměstí. Første gang var i forbindelse med udråbelsen af Tjekkoslovakiet som republik i 1918, senere kom store nazistiske demonstrationer kort før og i starten af anden verdenskrig, og snart efter i forbindelse med befrielsen fulgte tilsvarende nationalistiske demonstrationer i 1945.

Efter Prags forår, som blev slået ned af Warszawapagttropper anført af Sovjetunionen i 1968, fandt en stor national fejring med stærke politiske undertoner sted med op imod 150.000 deltagere, da Tjekkoslovakiets ishockeylandshold to gange havde slået Sovjetunionen under VM i 1969. Ødelæggelser af Aeroflots kontor i gaden, startet af agent provocateurs, gav anledning til repressalier og efterfølgende stramninger af kommunisternes magt. Som en udløber heraf satte studenten Jan Palach ild til sig selv på pladsen i protest mod den sovjetiske besættelse af landet.

De seneste store demonstrationer på pladsen fandt sted under fløjlsrevolutionen i 1989, der førte til sammenbrud af den kommunistiske regering.

Det mest markante i Nové Městos bybillede er den 750 m lange og 60 m brede Václavské náměstí, en plads, der fungerer som et af det nuværende Prags forretningsmæssige centre. Her findes en lang række moderne forretninger afvekslende med hoteller, restauranter og underholdningsetablissementer. Pladsen, der oprindeligt på Karl 4.'s tid fungerede som hestemarked, har primært bygninger fra midten af det 19. århundrede og frem til starten af det 20. århundrede. Ved den sydøstlige ende af pladsen findes statuen af byens skytshelgen Sankt Václav som vartegn foran Nationalmuseet.

Det andet hovedstrøg går langs den gamle byvold mod Staré Město og hedder mod syd Národní, og efter mødet med Václavské náměstí bliver den til Na příkopě, der er gågade med mange forretninger. Ved Národní helt ned mod Vltava finder man Nationalteatret samt Laterna Magika.

Endelig kan man finde det nye "dansende hus" i bydelen syd for Nationalteatret ud mod floden. Huset er tegnet af den tjekkiske arkitekt Vlado Milunić i samarbejde med canadieren Frank Gehry og opført i perioden 1994-96. Huset bruges som kontorbygning.

Josefov

Josefov er den mindste bydel i Prag og er beliggende ud til Vltava lige efter dennes store sving mod øst i byens centrum. Josefov ligger her på flodens højre bred og er helt omsluttet af Staré Město. Bydelen var tidligere byens jødiske ghetto.

De første jøder menes at være kommet til Prag helt tilbage til det 10. århundrede, og næsten lige siden har forholdet mellem jøderne og de øvrige kristne beboere i byen bølget op og ned. Med de første korstog blev der indledt en pogrom som medførte, at jøderne koncentrerede sig inden for indhegnet ghetto. i 1262 udstedte kong Ottokar 2. af Bøhmen en Statuta Judaeorum, der tillod det jødiske samfund en vis grad af autonomi. I 1389 fandt en af de værste pogromer sted, hvor over 3.000 mennesker omkom i en massakre til påske.

Mod slutningen af det 16. århundrede gik det langt bedre i ghettoen, der oplevede at se en jødisk borgmester i byen, Mordecai Maisel, der endvidere blev finansminister, og med hans og andre velhavende beboeres midler skete der store forbedringer i ghettoen. På samme tid levede rabbien Judah Löw, om hvem det fortaltes, at han havde skabt en såkaldt golem, der skulle beskytte det jødiske samfund.

I 1850 blev kvarteret omdøbt til "Josefstadt" (på tjekkisk: Josefov) til ære for kejser Josef 2., der med sit "tolerance-edikt" fra 1781 havde haft stor betydning for jødernes frihed. Imidlertid havde jøderne to år tidligere i forbindelse med revolutionen fået lov til at bosætte sig uden for byen, så derfor faldt andelen af jøder i bydelen. Det var primært de ortodokse og de fattige jøder, der forblev i Josefov. I perioden mellem 1893 og 1913 blev store dele af kvarteret ryddet for at skabe en by, der lignede Paris. Tilbage stod blot seks synagoger, den gamle kirkegård og det gamle jødiske rådhus. Disse er nu alle en del af det jødiske museum.

Under anden verdenskrig flyttede nazisterne en række jødiske kulturgenstande til Prag med henblik på at oprette et museum over en (forventet) uddød race. Denne samling endte i stedet i stor udstrækning som en del af det jødiske museums samlinger.

På grund af rydningen af kvarteret i starten af det 20. århundrede kan det være svært at danne sig et indtryk af, hvordan der har set ud i ghettoen. Det jødiske museum giver dog indtryk heraf. Ellers kan nævnes et par af synagogerne, der overlevede rydningen: "Den Høje Synagoge", der stammer fra det 16. århundrede, og "Den Gamle-Ny Synagoge" ("Staronová") fra det 13. århundrede. Desuden er det jødiske rådhus et eksempel på det 18. århundredes rokokostil.

Herudover kan man besøge den jødiske kirkegård, der med anvendelse i perioden fra 15. til 18. århundrede er Europas ældste af slagsen.

Franz Kafka blev født i bydelen, men hans hjem findes ikke mere. Et museum for den berømte forfatter ligger i Staré Město lidt mod syd.

Stettin

Stettin, hovedstaden i Vest-Pommern, er en stor og moderne handelsby med ca. 420.000 indbyggere - og med gode indkøbsmuligheder og masser af andre ting at foretage sig under besøget, som oftest er med ophold i 4 dage.

Byen er rig på kulturelle seværdigheder: Museum, slottet, domkirken, teater, osv., og så er det et område, som har været under såvel den danske som den svenske krone, - det er længe siden, men alligevel ...

Det var således i dette område, at den danske konge Harald med tilnavnet „Blåtand" døde, nemlig hos de danske vikinger i det daværende JOMSBORG, det nuværende WOLIN, ca. 80 km nord for Stettin. Og den danske konge ERIK med tilnavnet „af Pommern" ligger også begravet i det nordlige Polen, nemlig i byen DARLOWO.